» Nyheder

Nyheder



Malermestre bakker op om "integrationselever"

05-02-2016

Danske Malermestre ser positivt på FOAs udspil til at få flygtninge ud på det danske arbejdsmarked med en ny form for elevpladser "integrationselever".

 

- Det er et instrument til at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet uden at presse de øvrige overenskomster. Vi bakker helt op om den idé, siger Per Vangekjær, formand for Danske Malermestre.

 

I forbindelse med de kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgivere og arbejdstagere har der været bud efter en løsning for at få de mange nyankomne flygtninge ud i arbejde.

 

Der er en samfundsmæssig udfordring i at få dem ud på arbejdsmarkedet med en meningsfuld beskæftigelse, så de indgår som en naturlig del af det danske arbejdsmarked.

 

- Vi er helt sikre på, at vores medlemmer vil bakke op og tage dem ind. Der er også brug for den slags arbejdskraft i virksomhederne, hvor der kan være opgaver til flygtninge, der endnu ikke har en formel uddannelse og de sproglige kvalifikationer, siger Per Vangekjær.

 

Yderligere kommentarer kontakt: formand Per Vangekjær: 20940790 eller direktør Ole Draborg: 40851141.

 

 

Nyheder