» Nyheder

Nyheder



Glæde over ministerbeslutning

29-06-2017

Pressemeddelelse

 

Danske Malermestre glæder sig over undervisningsminister Merete Riisagers beslutning om at lytte til den bekymring, som arbejdsmarkedets parter har givet udtryk for i forbindelse med aftalen om nul-kvote-dimensioneringen.

 

Det betyder, at unge også i det kommende år vil kunne påbegynde uddannelsen som bygningsmaler – uden nødvendigvis at have en praktikplads ved uddannelsens start, siger Danske Malermestres formand, Per Vangekjær.

 

- Vi meget glade for ministerens beslutning, da især malerfaget ville blive klemt ved udsigten til at være et dimensioneringsfag uden kvote.

 

- Men det betyder selvfølgelig også, at vi som fag er nødt til at kunne levere det antal praktikpladser, som der måtte være behov for, i de kommende år.

 

- I den forbindelse er det også vigtigt, at skolerne bliver sig deres ansvar bevidst og vejleder ikke-egnede unge mennesker, der måtte søge ind på bygningsmaleruddannelsen, i en anden retning, siger Per Vangekjær, der dog stærkt beklager, at uddannelsen til skiltetekniker fortsat er kategoriseret som et dimensioneringsfag uden kvote.

 

For yderligere kommentarer, kontakt Danske Malermestres formand, Per Vangekjær, tlf.: 2094 0790

 

 

Nyheder