Stor pris til ”Det Røde Bånd”

04-05-2017

På havnen i Nørresundby vækker et 1200m2 murmaleri opsigt både ved sin størrelse og med det flotte motiv med et udsnit af den gamle jernbanebro mellem Aalborg og Nørresundby.

 


Foto: Flügger/MurMal

 

”Det Røde Bånd” malet på Hedegaard Siloen på havnen i Nørresundby blev indviet november sidste år og er nu rammen om Farveprisen 2017, der uddeles af Danske Malermestre og Kirsten og Freddy Johansens Fond.

 

Prisen gives for det gode håndværk udført af eleverne på Tech College Aalborg, den kunstneriske idé af kunstner Søren Elgaard, og udførslen i det fortrinlige samarbejde mellem kunst og uddannelse.

 

Prisen er på i alt 150.000 kr. og gives i tre puljer på 75.000 kr. til kunstner Søren Elgaard, 25.000 kr. til festligholdelse for eleverne på Tech College Aalborg, og 50.000 kr. til fremtidige MurMal-projekter.

 

Overrækkelsen finder sted tirsdag ved en reception tirsdag d. 9. maj kl. 14.30 – 16.00 hos Hedegaard A/S, Nordre Havnegade 3, 9400 Nørresundby.  Pressen er meget velkommen ved overrækkelsen.

 

MurMal-projektet er et CSR-projekt med flere parter bag, der har støttet ideen om at erhvervsskoleelever er med til at skabe et kunstnerisk værk, samtidig med at de har vist deres egen faglighed. Parterne i ”Det Røde Bånd” er: Jyske Bank, Flügger, Aalborg Havn, Hedegaard A/S, Det Obelske Familiefond, Aalborg Kommune og Tech College Aalborg.

 

For yderligere kommentarer angående Farveprisen: Kontakt direktør Ole Draborg: 3263 0370 / 4085 1141

 

>> Læs mere om Farveprisen

 

Nyheder Farveprisen


17-05-2018
Farveprisen overrakt til Roskilde-museum

Danske Malermestres Farveprisen 2018 blev i dag overrakt til museumskoncernen ROMU og billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt.
>> Læs mere…

04-05-2018
Farveprisen går til Roskilde Museum

Det bliver Roskilde Museum og billedkunstneren Maja Lisa Engelhardts farvesætning af de to faste udstillinger ”Magt og Mennesker” og ”Roskilde i glimt”, der vandt Farveprisen 2018.
>> Læs mere…

09-05-2017
Godt håndværk bag Farveprisen 2017

Både kunsten og malerarbejdet gør stort indtryk, når man ser ”Det Røde Bånd”
>> Læs mere…

04-05-2017
Stor pris til ”Det Røde Bånd”

Alle er velkommen til at deltage i overrækkelsen.
>> Læs mere…

12-04-2017
Farvepris til Aalborgs flotte murmaleri

I maj uddeles prisen til kunstner og projekt MurMal.
>> Læs mere…

Nyheder Farveprisen