Arbejdsmiljølovgivningens obligatoriske Arbejdsmiljøuddannelse/Aarhus

kr. 3.750,00

Uddannelsen tager kun 3 dage og afholdes i Aarhus efteråret 2018

Beskrivelse

 

Ikke bare for en sikkerheds skyld men fordi det er et lovkrav, når der er 10 eller flere ansatte, eller hvis virksomheden har 5 eller flere beskæftiget på samme udearbejdssted i mere end 14 dage.
 

Arbejdsmiljølovgivningens obligatoriske Arbejdsmiljøuddannelse (Bygge og anlæg)
på Danske Malermestres kontor i Aarhus.


Med specielt henblik på malerfaget og de udfordringer, der møder vores mestre, arbejdsledere og svende ude i marken, udbyder Danske Malermestre i samarbejde med ARBEJDSMILJØHUSET den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter (tidl. sikkerhedsrepræsentanter) målrettet malerfaget.

Uddannelsen er anerkendt af Arbejdstilsynet og giver en bred introduktion til arbejdsmiljølovgivningen, herunder arbejdets tilrettelæggelse, arbejdspladsvurdering (APV), tilpasset tilsyn – og ikke mindst arbejdsmiljøorganisationens arbejde. Med denne uddannelse lærer du og dine medarbejdere også om, hvornår arbejdsmiljøtilrettelæggelse ikke alene er jeres ansvar.

Arbejdsmiljøuddannelsen er obligatorisk for arbejdsmiljørepræsentanter.
Har du allerede den gamle arbejdsmiljøuddannelse, men er den fra før 1. april 1991, skal du gennemføre uddannelsen på ny.
Husk! Mester er lige så velkommen på uddannelsen som den valgte arbejdsmiljørepræsentant.

På vores hjemmeside under "Arbejdsmiljø" kan du, med link til Arbejdsmiljøhuset, læse mere om den nye arbejdsmiljølovgivning i skematisk oversigt.


NB: Hvis ikke du modtager en automatisk bekræftelse efter tilmeldingen, er den ikke registreret.


Arbejdsmiljøuddannelsen afholdes på Danske Malermestres kontor på Asylvej 19, 8240 Risskov:
(vi planlægger i København til foråret)
 

1. del: mandag den 29. oktober 2018 kl. 8.15 – 16.00
           tirsdag den 30. oktober 2018 kl. 8.15 – 16.00
2. del: tirsdag den 13. november 2018 kl. 8.15 – 16.00


Min. 12 deltagere.
Tilmelding senest den 26. september 2018


Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål på tlf. 8617 7199 eller 3263 0370.

Kursusgebyr pr. person kun kr. 3.000,- ekskl. moms for medlemmer, inkl. undervisning, materiale og forplejning undervejs.


Afmelding: En reserveret plads kan gratis afmeldes indtil 14 hele dage før 1. kursusdag. Herefter betales et gebyr på 30% af deltagerprisen indtil 7 dage før kursusstart. Ved afmelding senere end 7 dage før kursusstart betales 50% af deltagerprisen. Ved afmelding på 1. kursusdag, ved udeblivelse eller afbrydelse betales fuld pris.

 

Aktivitet