» Nyheder

Nyheder



Malere får sunde børn

17-12-2014

I en ny rapport fra Arbejds- og Miljømedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital bliver det konkluderet, at der ikke er flere misdannelser blandt børn af kvindelige malersvende, end blandt alle andre børn.

Data fra 3.444 børn af kvindelige malere er blevet undersøgt, og i rapporten bliver det også fremhævet, at Arbejdsmiljøhuset har gjort en stor indsats med rådgivning for malere med hvilke produkter, de må bruge under graviditeten.

Alle medlemmer af Danske Malermestre får betalt gravidrapport fra Arbejdsmiljøhuset til gravide medarbejdere. Rapporten indeholder en liste over de produkter, som den gravide må arbejde med.



Nyheder