» Nyheder

Nyheder



Kan du gætte, hvem vi er… Danske Malermestres blå M får nye farver

19-02-2015

Foto: Carsten LundagerOveralt i landet kan man i de næste måneder se farverige logoer for Danske Malermestre, der lader medlemmerne lege med det ikoniske blå M.

Medlemmerne af Danske Malermestre er ”malerfagets superliga”, og vores kunder – private såvel som professionelle – ved, at de får den rigtige maler, når de vælger en maler med det blå M til opgaven.

Så hvorfor bruge 2 mio. kr. på at ændre på det?

- Vi vil være kendte som det, vi er. Dygtige fagfolk og eksperter på vores område. Helt overordnet bringer vi vores blå logo-M i spil. Det vil optræde i nye farver og udformninger sammen med budskaber som f. eks. Mere værd, Mesterligt og Med garanti. Vi gør det, fordi vi tror, at vores blå M har været på markedet i så mange år, at kunderne simpelthen overser det og har glemt betydningen af det, siger Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre.

- Et medlem af Danske Malermestre er ”en rigtig maler”. Intet mindre. Én, der leverer en kvalitet, andre ikke kan. Når kunderne henvender sig til et medlem af Danske Malermestre, kan de være sikre på at få råd og vejledning om såvel farver som den helt rigtige overfladebehandling, der holder sig smuk i mange år, og som de kan glæde sig over lige så længe.
 

Foto: Carsten Lundager


Den nye reklamekampagne adskiller sig fra traditionel markedsføring, fordi medlemmerne af Danske Malermestre i høj grad selv skal være med til at udbrede budskaberne lokalt.

- Vores lav og lokalforeninger bliver inddraget i reklamekampagnen i stort omfang. De skal være med til at skabe synlighed overalt i Danmark. Og en del af kampagnen er direkte tilrettet lokale initiativer, siger Ole Draborg.
 
Kampagnen lader medlemmerne ”lege” med Danske Malermestres logo – i hvert fald når det handler om Foto: Carsten Lundagerden blå farve. Derfor vil der i den kommende tid blive præsenteret mange farverige og i øjnefaldende bud på det store M. På alt lige fra bilreklamer, til facadeskilte og presenninger vil man kunne se kreative løsninger med det ellers så fasttømrede logo. Danske Malermestre er selv kommet med seks bud, og nu er det op til medlemmerne at komme med flere ideer.

Onsdag 18. februar ”tyvstartede” medlemmerne i Københavns Malerlaug den nye kampagne, da de ved lavets lokaler i Amaliegade i København fik sat de nye reklamer på deres varebiler – som man nu kan spotte med nye farverige logoer, når de er ude og levere det gode malearbejde i hovedstaden.


Spørgsmål til denne pressemeddelelse kan rettes til Danske Malermestres direktør, Ole Draborg: 4085 1141 eller formand for Danske Malermestre, Per Vangekjær: 4542 1514

Danske Malermestres nye kampagne "En Rigtig Maler" betjener sig af såvel traditionelle avisannoncer i landsdækkende dagblade, digitale banner-annoncer på udvalgte hjemmesider og outdoor-reklamer. Den er udarbejdet af reklamemanden Poul Mikkelsen, bureauet Advising,
 
>> Hent Pressefoto fra "En Rigtig Maler" (Foto: Carsten Lundager)

Nyheder