Nyheder
De Farver efteråret 2016
Audienssalen ser nu atter ud som den gjorde, da den blev indrettet af Kong Christian den 5. i 1680’erne. Kongen sikrede dengang, at udsmykningen blev lagt i hænderne på datidens ypperste kunstnere og håndværkere og blev udført efter fransk og italiensk forbillede.
Ja, man gjorde noget ud af det i enevældens tid. Frederiksborg Slot har haft sine udfordringer, og de gamle sale - der undgik flammerne ved slottets ellers ødelæggende brand i 1859, trængte nu til solid restaurering.
Men også i vore dage kan man udføre det ypperste, når arbejdet skal restaureres efter mange års slid. Derfor er det vigtigt, at vi har dygtige håndværkere.
I denne udgave af De Farver kan I udover det flotte håndværksarbejde på Frederiksborg Slot også læse om bl.a. dette års modtager af Farveprisen; Psykiatrien Slagelse, om nye murmalerier i Brande, og om et næsten glemt landsted tegnet af Kay Fisker.
God fornøjelse!