» Nyheder

Nyheder



Nordiske malerelever dyster om mestertitlen

23-08-2016

Rebekka Guldbrand Vedstesen er danmarksmester for malere. Det blev hun, da hun vandt malerfagets konkurrence ved den største event for erhvervsuddannelserne i Danmark - DM i Skills i januar i år.

 

Nu skal Rebekka dyste om titlen som Nordens dygtigste malerelev, når Danske Malermestre sammen med de øvrige nordiske mesterorganisationer i det fælles regi "NMO" afholder nordisk mesterskabskonkurrence.

 

NMO-mesterskabet afholdes kun hvert andet år på skift mellem de fem nordiske lande, når NMO-medlemmerne afholder konference og i den forbindelse også et mesterskab med deltagelse af hvert lands dygtigste malerelev.

 

Konkurrencen forløber over tre intense dage, hvor deltagerne dyster i de samme dicipliner som ved de store nationale konkurrencer og det internationale WorldSkills. De skal bl.a. opsætte tapet, lakere træværket og udføre en millimeterpræcis opmåling af tekst og tegning.

 

Alle kan overvære konkurrencen, som Danske Malermestre denne gang er vært for, den afholdes i indkøbscenteret Fields ved "metro-indgangen", onsdag d. 24. august kl. 8.30 - 17.30, og torsdag d. 25. og fredag d. 26. august fra kl. 8.30 - 17.00.

 

Danmark har de seneste tre gange sendt vinderen af det årlige DM i Skills til NMO-konkurrencen - og har hver gang vundet titlen som nordisk mester!

 

Vinderen af NMO-mesterskabet kåres ved en middag lørdag aften.

 

 

Pressen er meget velkommen til at besøge konkurrencen i Fields, evt. spørgsmål kan rettes til Niels Håkonsen, tlf. 22 64 30 97.

 

>> Se billeder fra konkurrencen

 

Rebekka Guldbrand Vedstesen er til daglig elev på Rybners i Esbjerg og i lære hos Malermester Kurt Skovdal, Tistrup.

 

>> Læs mere om NMO-mesterskabet

 

 

Nyheder