» Nyheder
Nyheder
Regionsmestrene på plads
27-10-2016
I København er regionsmesterskabet i år lagt i forbindelse med det store Copenhagen Skills i Bella Center, som er en miniundgave af det store DM i Skills.
Det sjællandske regionsmesterskab afsluttes i dag, 27. oktober, og er det sidste af de tre regionsmesterskaber, hvor de seks deltagere til danmarksmesterskabet bliver fundet.
Ved DM i Skills, der afholdes 26. - 28. januar 2017 i Gigantium i Aalborg, deltager udover de seks regionsmestre også den regerende danmarksmester, Rebekka Guldbrand Vedstesen, da vinderen af DM i Skills 2017 vil få adgang til at deltage ved verdensmesterskaberne WorldSkills senere i 2017.
Ved regionsmesterskabet i Bella Center i København deltog elever fra Hillerød, Holbæk, København, Næstved og Slagelse.