I Norge har et firma udviklet en bore-robot, som kan bore huller i beton langt hurtigere end et menneske – og med den ekstra fordel, at vi mennesker slipper for fysiske arbejdsskader af det tunge og ubekvemme arbejde med en boremaskine løftet højt op over skulderhøjde.

På samme vis kunne man se for sig en malerobot, som kunne tage nogle af de tunge og gentagende bevægelser fra malersvendene, som så i stedet kunne passe robotten og sørge for en pæn slutfinish.

Teknologien er ved at kunne overtage en del fysiske arbejdsopgaver i byggeriet, og lige nu handler barriererne om økonomi og tid. For det vil kræve en stor og dyr proces at få en robot til f.eks. at kunne male ”på egen hånd” og få et flot finish.

Når vi i januar mødes til stævnet i Nyborg er fremtidens teknologi en del af fredagens program, hvor bl.a. centerleder Kurt Nielsen fra Teknologisk Institut skal fortælle om robotter.

– Vi er ikke der i dag, hvor malerfaget som sådan får robotter. Men jeg er sikker på, at vi i løbet af de kommende fem år vil se de første tests og forsøg med malerobotter, siger Kurt Nielsen.

Han vil i sit indlæg på Nyborg fortælle os mere om, hvad teknologien kan her og nu.

– Der er en øget computerkraft og stadigt bedre og billigere sensorer, så man kan måle ting mere præcist, og vi er længere fremme med kunstig intelligens. Det vil påvirke alle brancher, siger Kurt Nielsen.

Når man tænker robotter, skal man ikke se en menneskelig kopi for sig, men i stedet se dem som avancerede maskiner.

I Asien ser man meget, at de laver menneskelignende robotter, men det er en meget kompleks opgave at lave en kopi af os selv, og det er ikke nødvendigvis den bedste løsning. Lidt forenklet kan man forklare det sådan her:

– Hvis det er en robot, der ”bare” skal male med én bevægelse, så der er jo ikke brug for to arme, og hvis den kan holde på penslen med tre fingre, så behøver man jo ikke betale for fem, forklarer Kurt Nielsen.

For der er helt klart et spørgsmål om penge i spørgsmålet om, hvornår robotterne kommer.

– Der skal en del volumen i arbejdsmængden til, at man vil investere i det, så jeg tror, at vi først vil se nogle enkle løsninger til store byggerier, forklarer Kurt Nielsen.
Der findes allerede malerobotter i større produktionsvirksomheder, hvor ting bliver malet af sprøjterobotter. Det kendes fra bilindustrien, ligesom også dele til fly og vindmøller bliver malet af robotter.

I Skive har Thomas Storgaard firmaet Dansk Maskin Vision, hvor han bl.a. leverer løsninger med kameraer til robotter, der kan male i industrien.

– Det mest avancerede, som jeg har været med til at udvikle, er malerobotter til vinduesrammer. Vi filmede de bevægelser, som rigtige malere udførte med en sprøjtepistol, og det blev derefter omsat til robotten, der med et kamera kan genkende vinduesrammerne og også scanne en lap papir, så den kan følge en instruktion og f.eks. skifte mellem farver til rammerne, fortæller Thomas Storgaard.

Der er allerede med den type malerobotter sket en udvikling fra en simpel robot, der bare står og maler op og ned i én bevægelse med en sprøjtepistol uden stop.
– Den nye her kan måle vinduesrammen og maler kun på den. Den første type sprøjter løs og skal opsamle malingen bagefter, fortæller Thomas Storgaard.

Robotterne bliver typisk udviklet i de lande med høje lønninger, fordi robotterne kan udføre mange rutineopgaver, som så sparer udgifterne på den del af processen. Men investeringen skal stå mål med resultatet.

– En maler har en masse knowhow og viden for få en flot finish. Det er både viden om materialet og om værktøjet, hvordan håndleddet f.eks. lige skal bevæge sig for at korrigere for en ujævnhed, eller hvis man kan se, at der er for tyndt et lag maling et sted og det derfor skal have lidt ekstra.

– Hele den proces kan være meget vanskelig at få ind i en robot, også selvom der er sensorer, der kan se og måle området, siger Kurt Nielsen.
Robotter er nemlig bedst til mange gentagne opgaver i træk.

Men så snart der er en interesse i det, vil man kunne gå i gang med at udvikle robotter til mere grove funktioner. Den interesse kunne komme fra store entreprenører til opgaver i stor skala på byggerier.

Ifølge Thomas Storgaard fra Dansk Maskin Vision har danske industrivirksomheder fået succes med at omstille til automatisering i stedet for at flytte produktionen til udlandet.

– I industrien er mange ansatte i dag operatører, så man i stedet for 10 mand med hver en maskine, har en mand, der så er operatør for 10 maskiner.

Han ser heller ikke for sig, at vi lige om lidt har malerobotter, der på egen hånd bevæger sig rundt på byggepladserne og udfører malearbejdet, for der er for stor risiko for at robotten er upræcis over store afstande.

– Den kan risikere at skride i noget på gulvet så et hjul ikke får fat, og så ender den 5 centimeter fra væggen i stedet for. Der skulle mange målepunkter til, så den kunne se, hvor den var, siger Thomas Storgaard.

Men han kan godt forestille sig, at man udvikler robotter, der kan udføre spartelopgaver eller malebehandlinger med en malersvend som operatør.

– Jeg tænker, at man i stedet ville lade en malerobot følge en skinne i gulvet langs væggen, og når den væg er færdig, flytter man så skinnen til den næste væg.
Hvis det kan gøres i en høj kvalitet, kan man på den måde flytte arbejdet, så malersvenden passer 10 malerobotter på en stor byggeplads, og står for finpudsning, optankning og flytning af robotter.

Og dermed kan robotter også afhjælpe mangel på arbejdskraft og skærpede krav om arbejdsmiljø – især ved farlige kemikalier eller gentagende bevægelser eller tunge løft.

– Men der skal være en businesscase til det, og jeg ser slet ikke for mig, at man kan få en robot ud til private hjem, for der er alt for stor variation. Men det kan komme engang, og det bliver meget spændende, hvad der kommer til at ske de kommende år, siger Thomas Storgaard fra Dansk Maskin Vision.

Illustration: Pernille Mühlbach