» Nyheder

Nyheder



Du kan stadig få malet med tilskud

04-04-2017

Af direktør Ole Draborg, Danske Malermestre

 

Den populære Boligjobordning, også kaldet håndværkerfradraget, fik 1. januar 2016 et mere grønt sigte forstået på den måde, at ordningen blev målrettet en række investeringer, der eksempelvis kan reducere boligens energiforbrug.

 

Ikke desto mindre er der fortsat fradrag for alt udvendigt malerarbejde på boligen bortset fra tagmaling, og med foråret i fuldt flor er det bestemt værd at overveje om ikke boligens træværk og facader trænger til en kærlig hånd.

 


Foto: Søren Hytting

 

Det er faktisk en rigtig god investering at holde sit træværk og sine facader vel vedligeholdt. Både fordi maling vil forlænge levetiden af træværket og facaden, og fordi boligen bliver meget mere værd ved et eventuelt salg.

 

Og så har man jo selv glæden af at kunne se på en pæn bolig indtil da.   

 

Boligjobordningen betyder, at private kunder kan få et fradrag for lønnen til udendørs malerarbejde derhjemme eller i fritidshuset/sommerhuset. Fradraget er op til 12.000 kr. pr. år pr. voksen i husstanden. Hjemmeboende børn, der fylder 18 år senest ved indkomstårets udløb, tæller også med.

 

Indtil videre gælder ordningen kun til og med 2017, så det gælder om at komme i gang, hvis man skal være sikker på at få fradrag.

Du kan finde din malermester på www.enrigtigmaler.dk

 

>> Læs mere om fradraget

>> Pressefoto
 

 

Nyheder