» Nyheder

Nyheder



Fra Skiltebranche til Skilt & Print

23-05-2017

En markant milepæl blev sat, da Skiltebranchen i Danmark afholdt deres generalforsamling i Taastrup sidst i april.


Bestyrelsens forslag om et markant navneskift kombineret med et grafisk løft af brancheforeningens logo fik samlet opbakning fra generalforsamlingen. ”SKILT & PRINT BRANCHEN” er det nye navn og det kendte ”S”-logo har fået runde former.


– I virkeligheden er der tale om en opgradering af navnet, som afspejler hvad moderne skiltevirksomheder i dag beskæftiger sig med i en verden, der konstant byder på nye muligheder, bl.a. med 3-D print fortæller Jan Stevnsborg, formand for brancheforeningen.


Den teknologiske udvikling til trods var der ingen tvivl om det organisatoriske tilhørsforhold for skiltevirksomhederne til Danske Malermestre, som blev betegnet som det ”naturlige ståsted”.


 

Nyheder