» Nyheder

Nyheder



Hvem vinder 25.000 kr for flot malearbejde i år?

13-07-2017

De seneste tre år har Danske Malermestre haft fornøjelsen at uddele Prisen for godt Malearbejde til beboerne i et privat hjem, hvor der er gjort noget særligt ud af malearbejdet.

 

Og vi glæder os allerede til at se, hvilke spændende forslag der vil kommer ind som ansøgere til prisen i år.

 

Sidste år gik prisen til ægteparret på Hulerødgård i Nordsjælland, som havde haft Malerfirmaet Nordkysten ApS på opgaven med et omfattende malearbejde i deres ombyggede længe på gården.

 

Der var opsat flotte tapeter og arbejdet med detaljer med f.eks. malet træværk. Alt i samarbejde med malermesteren - og dermed helt i tråd med hensigten med prisen; nemlig at øge fokus på det mange muligheder, der er for spændende malearbejde og rådgivning fra den professionelle malermester.

 

I år indkalder vi ansøgninger til prisen senest d. 2. oktober 2017 til sekretariatet@malermestre.dk. Husk at sørge for en god beskrivelse af projektet og nogle gode billeder.

 

Man kan få en folder om maleprisen hos malermesteren og man kan også >> hente folderen her.

 

Har man spørgsmål til prisen er man velkommen til at kontakte Danske Malermestres direktør Ole Draborg på tlf. 32630370 / e-mail: od@malermestre.dk.

 

>> Læs mere om Prisen for godt Malearbejde

 

Nyheder