» Nyheder

Nyheder



Vind penge med flotte farver

10-08-2017

 

Der er 25.000,- kr. på højkant for de flotteste farver, når Danske Malermestre for fjerde gang udskriver konkurrencen om de flotteste farver i private hjem i Danmark.

 

Prisen for godt Malearbejde, som konkurrencen hedder, belønner flot og godt malearbejde, og rammerne for at deltage i konkurrencen er brede. Om det er hele huset fra kælder til kvist, en lille lejlighed i midtbyen eller blot tre stuer en suite er sådan set underordnet. Det er farvevalget og materialerne – det færdige resultat – som Danske Malermestre belønner med prisen.

 

Arbejdet skal naturligvis være udført af en rigtig maler. Men næsten lige så vigtigt som arbejdet, er det samarbejde, der har været mellem malermesteren og beboerne om at finde det helt rigtige udtryk til hjemmet.

 

Sidste år gik Prisen for godt Malearbejde til ægteparret Zacho og Zøllner, som på deres gård syd for Helsingør havde ombygget en gammel hestestald til en moderne bolig, hvor flotte tapeter og klassiske farvetoner bandt hjemmet sammen. Tidligere har en lejlighed i Odense og en præstegård i Bårse på Sydsjælland modtaget prisen. Du kan finde billeder fra de enkelte prismodtagere på enrigtigmaler.dk.

 

For at deltage i konkurrencen om 25.000,- kr. skal du sende os nogle billeder af det arbejde, du har fået udført. Sammen med billederne skal du fortælle os, hvorfor lige netop dit arbejde er i en klasse for sig selv og skal vinde prisen. Send billederne og en beskrivelse af arbejdet til sekretariatet@malermestre.dk.

 

Vi skal modtage dit bidrag senest 2. oktober 2017.    

 

En rigtig maler er naturligvis medlem af Danske Malermestre, der står bag Prisen for godt Malearbejde – derfor er det selvfølgelig et krav, at arbejdet er udført af et af Danske Malermestres medlemmer.

 

Yderligere spørgsmål til prisen til Danske Malermestres direktør, Ole Draborg på tlf.: 3263 0370.

 

>> Læs mere om prisen

 

Foto fra sidste års vinder: Søren Hytting

 

>> Pressefoto

 

Nyheder