Af direktør Ole Draborg

 

Vi har på det seneste konstateret, at SKAT er begyndt at interessere sig for vores medlemmers brug af udenlandske underentreprenører. Her er der virkelig grund til at være på vagt, for man risikerer et voldsomt betalingskrav fra SKAT, hvis man ikke er opmærksom på begrebet arbejdsudleje, og hvor det adskiller sig fra en egentlig underentrepriseaftale. 

 

 

Ved arbejdsudleje er der altid tre parter:

 

• En dansk virksomhed, der lejer arbejdskraft.

 

• En udenlandsk arbejdsgiver, der udlejer arbejdskraft. Det kan for eksempel være et vikarbureau eller en anden virksomhed.

 

• En udenlandsk medarbejder, som er ansat hos den udenlandske arbejdsgiver.

 

Hvis du som dansk virksomhed lejer en medarbejder af en udenlandsk virksomhed, og medarbejderen har skattemæssig bopæl i udlandet, skal medarbejderen betale skat efter reglerne om arbejdsudleje. Skatten udgør 8% i AM-bidrag og 30% i arbejdsudlejeskat, i alt 35,6%. Skatten beregnes af den udbetalte bruttoløn til medarbejderen og det er den danske virksomhed, der er ansvarlig for at tilbageholde og betale skatten. Den udenlandske arbejdsgiver skal derfor give dig dokumentation for medarbejderens bruttoindkomst. Hvis du ikke får den dokumentation, skal du beregne arbejdsudlejeskatten af den samlede fakturasum fra den udenlandske virksomhed. 

 

Reglerne om arbejdsudleje gælder uanset om den udenlandske arbejdsgiver er momsregistreret i Danmark eller ej. 

 

Det er uden betydning, om aftalen om levering af arbejdsydelser kaldes for en entrepriseaftale. Det er afgørende, om den udenlandske medarbejder reelt arbejder for den danske virksomhed på vilkår, der i store træk svarer til, at arbejdstageren er i et tjenesteforhold til den danske virksomhed.

 

SKAT kan lægge forskellige kriterier til grund for bedømmelsen om der reelt er tale om en entrepriseaftale eller arbejdsudleje. En entrepriseaftale vil for eksempel være karakteriseret ved flere af følgende elementer: 

 

• At der er aftalt en fast entreprisesum

 

• At opgaven er afgrænset og veldefineret

 

• At underentreprenøren bærer det fulde økonomiske ansvar for forsinkelser og mangler

 

• At der er aftalt dagbøder ved forsinkelse

 

• At der først sker endelig afregning ved efter aflevering og udbedring af eventuelle mangler

 

• At underentreprenøren suverænt bestemmer hvem, der skal arbejde på opgaven og hvor mange

 

• At det alene er underentreprenøren, der instruerer og overvåger medarbejderne 

 

• At underentreprenøren medbringer sine egne arbejdsredskaber og -materiel

 

• At underentreprenøren frit kan vælge at arbejde for andre kunder mens arbejdet pågår

 

Hvis forholdene omkring ansvar og økonomisk risiko peger i retning af, at der ikke foreligger en reel underentrepriseaftale, og den danske virksomhed dermed må anses som den reelle arbejdsgiver, kan det være relevant at se på disse supplerende kriterier:

 

• Hvem instruerer medarbejderen om, hvordan arbejdet skal laves?

 

• Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?

 

• Bliver regning for lønnen opkrævet hos den danske virksomhed?

 

• Hvem leverer arbejdsredskaber og -materiel?

 

• Hvem bestemmer antallet af medarbejdere, der skal lave arbejdet og deres kvalifikationer?

 

• Hvem vælger den medarbejder, som skal lave arbejdet, og hvem kan tage ham fra arbejdet?

 

• Hvem pålægger medarbejderen sanktioner, der er relateret til arbejdet?

 

• Hvem bestemmer arbejdstider og ferier?

 

En dansk kunde indgår aftale med et dansk byggefirma om at opføre et stort byggeri. Byggearbejdet er så omfattende, at det danske byggefirma indgår aftale med en udenlandsk byggevirksomhed om at udføre dele af byggeriet. I forbindelse med byggeriet aftales det løbende, hvilke opgaver medarbejderne i det udenlandske byggefirma skal stå for, og der afregnes i forhold til det antal timer, som medarbejderne i det udenlandske firma udfører arbejde på byggeriet. Den udenlandske virksomheds ydelser er ikke på forhånd klart afgrænsede og individualiserede. Det danske byggefirma står for indkøb af de materialer, der anvendes til byggeriet. Efter en samlet vurdering vil der foreligge arbejdsudleje.

 

En dansk byggevirksomhed bygger parcelhuse. Virksomheden udfører med egne ansatte som udgangspunkt selv murer- og tømrerentrepriser. For så vidt angår gulvlægning indgår den danske virksomhed en entreprisekontrakt med et udenlandsk gulvfirma, der udfører gulvlægningsarbejdet til en fast aftalt pris. Det er udelukkende gulvlægningsfirmaets egne ansatte, der varetager opgaven, under gulvlægningsfirmaets ledelse og ansvar. Gulvlægningsfirmaet leverer efter aftale selv hovedparten af gulv og byggematerialer. Eventuelle reklamationer udbedres af gulvfirmaet for egen regning. Arbejdet må anses for en selvstændig ydelse, der er leveret af en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed, og ydelsen i gulvlægningsfirmaet afgrænset og udskilt i forhold til den danske virksomhed.

 

Foto Lars Horn