Formålet med dette notat er at klargøre Danske Malermestres målsætninger på det uddannelsespolitiske område.

Danske Malermestres overordnede uddannelsespolitiske målsætninger kan opdeles i tre ligeværdige områder.

1.       Malerfaget sikres en tilstrækkelig adgang til veluddannet og kvalificeret
          arbejdskraft

I en tid med små ungdomsårgange er det vigtigt, at malerfagets agtelse og image samt maleruddannelsen distancerer sig positivt fra alle andre fag, således at man hele tiden får tilstrækkelig tilgang af unge til faget.

Lykkes dette ikke, risikerer malerfaget at blive overtaget af ufaglært arbejdskraft eller af udenlandske virksomheder.

2.       Malerfagets arbejdsstyrke skal hele tiden målrettet opkvalificeres

Den udbredte mangel på arbejdskraft gør det vigtigere end nogensinde før, at virksomhederne får afdækket medarbejdernes kompetencer, for løbende at kunne opkvalificere dem til gavn for hele malerfaget.

Endvidere er efteruddannelse af malerfagets medarbejdere en forudsætning for at malerfaget hele tiden fostrer nye malermestre.

3.       Medlemmer af Danske Malermestre sikres efteruddannelse

En malermester skal fungere i et samfund, hvor der stilles krav fra flere aktører; dels fra kunder, som stiller krav til malermesterens viden og kunnen, dels fra medarbejdere og offentlige myndigheder, som stiller krav til malermesterens ledelsesmæssige og administrative evner.

Hvis Danske Malermestre ikke lykkes med ovennævnte, så vil det medføre, at medlemmerne vil søge andre organisationer eller samarbejdspartnere, hvor de kan få dækket deres behov for efteruddannelse.

Danske Malermestres strategi for at opnå de uddannelsespolitiske målsætninger.

Danske Malermestres Uddannelsesafdeling skal i tæt samarbejde med Danske Malermestres Uddannelsesudvalg arbejde for at Danske Malermestre bliver den bedste organisation til at opfylde malerfagets behov for uddannelse. Desuden er det vigtigt, at malerfaget arbejder målrettet på at styrke samarbejdet mellem skoler og virksomheder således at vekseluddannelsesprincippet ikke kommer i fare.

Udover tiltag, hvor man promoverer faget ved f.eks. deltagelse ved nationale og internationale konkurrencer, vil uddannelsesafdelingen også skulle tage sig af malerfagets grunduddannelse, samt afdækning af behovet for efteruddannelse både for Danske Malermestres medlemmer og deres medarbejdere.

1.       Malerfagets grunduddannelse

Malerfagets grunduddannelse er fundamentet for malerfagets fremtid. Det er derfor helt nødvendigt, at Danske Malermestre er på forkant med udviklingen, og kan spille den afgørende rolle i udviklingen af uddannelsen.

Det er klart, at samarbejdet med Malerforbundet i Malerfagets faglige Fællesudvalg fortsat skal være måden at udvikle og vedligeholde bekendtgørelsen og vejledningen til uddannelsen.

Men det er uddannelsesafdelingen, der skal være opbakningen til de lokale uddannelsesudvalg på de enkelte skoler. Som det ser ud nu, bliver man valgt til lokale uddannelsesudvalg i en periode på 4 år af gangen.

Danske Malermestre skal tilbyde disse medlemmer et kursus, der ruster dem til udvalgsarbejdet. Kurset afholdes i umiddelbar tilknytning til nyvalg. Der skal endvidere tilbydes en opfølgning på kurset hvert andet år.

Med kursus hvert andet år vil vi opnå to ting: Den ene og mest indlysende er, at vi hele tiden sørger for, at vores talerør i de lokale udvalg er bedst muligt klædt på til at varetage det lokale uddannelsesarbejde.

Men den anden og mindst lige så vigtige årsag er, at vi så også får en mulighed for at sikre os, at der ikke er udvalg, der går i stå. Det må derfor være helt nødvendigt, at vi kræver, at alle arbejdsgiverrepræsentanter i de lokale udvalg deltager i et sådant kursus, eller hvis det ikke kan lade sig gøre, at mindst en deltager i kurset.

Desuden vil ovennævnte kurser også sikre, at Danske Malermestres repræsentanter i Malerfagets faglige Fællesudvalg får en mulighed for at høre, hvad der sker lokalt, og hvis det er nødvendigt kan føre krav videre i systemet.

Elevforhold: Uddannelsesafdelingen skal være stedet, hvor man som medlem af Danske Malermestre henvender sig, hvis der opstår problemer med elevforhold. Derfor vil det også være helt nødvendigt, at uddannelsesafdelingen hele tiden er orienteret om det fagretslige arbejde. Det være sig både vedrørende overenskomst men også vedrørende arbejdsmiljø og andre medarbejderrelaterede emner.

2.       Efteruddannelse af malerfagets arbejdsstyrke

Efteruddannelse af malersvende er en af de opgaver, der naturligt skal ligge i uddannelsesafdelingen.

Efteruddannelse har i mange år været noget, man sendte sine svende på, når der var nedgang i byggeriet, men med indgåelse af de nye overenskomster, hvor der blev indgået aftaler om stiftelse af kompetencefonde, vil der helt naturligt komme mere fokus på efteruddannelse.

Hvis Danske Malermestre skal være sikker på, at vi får lov at sætte dagsordenen for efteruddannelsen af malersvende, skal vi gå foran og hele tiden vide, hvilke efteruddannelsestilbud der er behov for.

Efteruddannelsessystemet AMU er et system, der rummer muligheden for, at man kan få skræddersyet lige den efteruddannelse, man som virksomhed har behov for.

I langt de fleste tilfælde findes der et beskrevet mål, som dækker det behov, den enkelte har brug for. Skulle det vise sig, at der ikke findes et uddannelsesmål, der dækker virksomhedens behov, er systemet indrettet således, at man har krav på at få udarbejdet et uddannelsesmål, hvis man kan skaffe det antal kursister, der skal til, for at uddannelsen økonomisk kan løbe rundt.

Det er de færreste, der ved, at systemet omkring efteruddannelse er opbygget på ovennævnte måde. De skoler, der udbyder de forskellige efteruddannelser, får godt nok resurser til at lave reklame for deres uddannelser. Men da effekten er minimal, bør Danske Malermestre være garanten for, at vores medlemmers malersvende får den efteruddannelse de og virksomheden har brug for.

En af måderne vi kan sikre os, at vores medlemmers svende får den rigtige efteruddannelse, er ved lokalt eller i områderegi at sørge for møder, hvor uddannelsesafdelingen informerer medlemmerne om brugen af AMU.

Igen opnår vi to ting ved et sådant arrangement: For det første får vi mulighed for at fortælle vores medlemmer, hvor nemt det er at bruge systemet.

Og for det andet og mere vigtigt, så vil vi på sådanne møder få at vide, hvis der er behov for kurser, som endnu ikke findes i systemet.

Desuden vil det på disse møder være muligt at få de medlemmer, der har for få medarbejdere til at danne et kursus, sat sammen med andre virksomheder med de samme uddannelsesbehov, således at vi er sikre på, at kurserne kan blive gennemført.

Konduktøruddannelsen er et uddannelsestilbud, som Danske Malermestre har udarbejdet i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Vitus Bering. Den er et godt eksempel på et kursus, hvor vi er sikre på, at kurset bliver kørt, fordi Danske Malermestre har skabt kontakten mellem virksomhederne, der har haft et behov for en sådan uddannelse og man tilmelder sig også hos Danske Malermestre.

Økonomien ved at afholde sådanne informationsaftener vil være begrænset, idet de lokale skoler, der udbyder kurser til malerfaget, helt naturligt vil have interesse i at deltage. Og da de i forvejen får midler til opsøgende arbejde, vil de sikkert føle stor lyst til at bidrage økonomisk.

Skulle det vise sig, at der er skoler, der ikke ønsker at deltage, så ved vi, hvor vi ikke skal anbefale vores medlemmer at sende deres svende hen.

Selv om Danske Malermestre naturligvis skal være toneangivende med hensyn til efteruddannelse af malersvende, så er det klart, at vi skal samarbejde tæt med Malerforbundet om udviklingen af kurser, men lige så vigtigt er det, at vi må sørge for, at Malerforbundet spiller med, når vi skal have svendene til at indse, at det også er vigtigt for en malersvend at efteruddanne sig.

3.       Kursus og efteruddannelse af medlemmerne

Som det sidste punkt, men mindst lige så vigtigt, er kursus og efteruddannelse af vores medlemmer en del af det, som Danske Malermestres Uddannelsesafdeling skal varetage.

Et medlemskab af Danske Malermestre har mange fordele, og et af dem skal naturligvis være, at vi kan tilbyde, at medlemmerne kan få nøjagtig det kursus eller den uddannelse, der skal til for på den bedst tænkelige måde at kunne drive en malervirksomhed.

Udgangspunktet for al kursusaktivitet hos Danske Malermestre skal være det obligatoriske introduktionskursus.

Når man har gennemgået introduktionskurset skal man tilbydes et opfølgningskursus senest et halvt år efter.

Opfølgningskurset skal være en mulighed for at vedligeholde det netværk, man fik skabt på introduktionskurset, men samtidig skal det også bestå af et informationsmøde om Danske Malermestres palet af kurser og efteruddannelser.

Udover de kurser, vi i dag tilbyder vores medlemmer, skal vi se på fremtidige uddannelser som f.eks. en ejer-/lederuddannelse.

I forbindelse med ejer-/lederuddannelsens udvikling kan det være nødvendigt at kigge på Danske Malermestres mesteruddannelse. Måske skal der være to slags lederuddannelser; det som vi kalder mesteruddannelsen med en overbygning eller ejer-/lederuddannelsen suppleret af de kurser vi i dag tilbyder vores medlemmer. Desuden skal vi hele tiden være klar til at imødekomme fremtidige behov fra vores medlemmer.

Udover ovennævnte skal vi også have en række små kurser/ fyraftenskurser, som vi kan tilbyde til de enkelte laug.

Det skal være sådan, at vi altid har mellem tre og seks tidssvarende kurser/ arrangementer i vores værktøjskasse af højst to timers varighed. Værktøjskassen skal så tilbydes de enkelte laug, der ikke selv har mulighed for at tilrettelægge møder.

Når vi hele tiden skal have tidssvarende mødearrangementer i værktøjskassen, er det nødvendigt, at alle laug eller lokalforeninger, oplyser til Danske Malermestre, hvilke kurser eller møder de iværksætter, således at hele organisationen kan drage nytte af lokal foretagsomhed.