Håndværkerfradraget
Med finansloven for 2018 er håndværkerfradraget blevet gjort permanent for én række ydelser - herunder malerarbejde. Dermed kan private kunder få et fradrag for lønnen til udendørs malerarbejde derhjemme eller i fritidshuset/sommerhuset. Fradraget er op til 12.000 kroner pr. år pr. voksen i husstanden. Hjemmeboende børn, der fylder 18 år senest ved indkomstårets udløb, tæller også med.
Det udvendige malearbejde gælder selve boligen, som SKAT skriver:
Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), fx:
- Maling af vinduesrammer (udvendigt)
- Maling af døre (udvendigt)
- Maling af ydervægge (udvendigt)
Med håndværkerfradraget kan malerarbejdet blive billigere alt efter om man er én, to eller tre voksne i husstanden - og det er en god besparelse at tage med. Vi har lavet to regnestykker for at illustrere den besparelse, som fradraget giver:
Ægtepar uden børn over 18 år (maksimalt fradrag 24.000 kr.) |
|
Malerarbejde lønudgift kr. (inkl. moms) | 40.000 |
Heraf kan maksimalt fratrækkes kr. | 24.000 |
Skattemæssig værdi af fradrag ca. 1/3 af 24.000 kr. = | 8.000 |
Enlig (maksimalt fradrag 12.000 kr.) |
|
Malerarbejde lønudgift kr. (inkl. moms) | 40.000 |
Heraf kan maksimalt fratrækkes kr. | 12.000 |
Skattemæssig værdi af fradrag ca. 1/3 af 12.000 kr. = | 4.000 |
SKAT har oprettet et TastSelv-system, hvor kunderne indberetter lønudgifter for arbejdet udført i boligen.
Det er vigtigt, at kunden gemmer alle regninger og bilag, som kan dokumentere lønudgifterne til håndværkeren, hvis SKAT ønsker en dokumentation for retten til fradraget.