Medlemsfordele

Som medlem af Danske Malermestre bliver du en del af et fagligt netværk med alt, hvad det indebærer af kollegialt samvær, inspiration i hverdagen og indflydelse på fagets fremtid. Desuden opnår du en række kontante fordele og professionel konsulentbistand til løsning af dagligdagens problemer:

 

 

  1. Vores malerfagligt uddannede konsulenter i København og Århus kan hjælpe dig med alle de faglige spørgsmål, der opstår i dagligdagen, som f.eks. fagligt-tekniske spørgsmål, spørgsmål om byggejura, overenskomst, ansættelsesforhold, uddannelse, feriepenge, skat, IT-løsninger m.v.
  2. Du bliver omfattet af vores overenskomster med Malerforbundet i Danmark, 3F og HK og dermed af den fagretlige beskyttelse, som vi yder vores medlemmer. Opstår der problemer med ansatte, står vi parat til at gå ind i sagen på din side.   
  3. Du bliver omfattet af Danske Malermestres feriekortordning, der betyder, at du kan beholde dine ansattes feriepenge, indtil de skal have dem udbetalt i stedet for at indbetale dem til en feriefond. Det betyder, at du kan spare renter på kassekreditten.
  4. Du får adgang til vores barselsfond, så du får dækning for dine omkostninger, når ansatte er på barsel, fædreorlov, forældreorlov eller graviditetsorlov.
  5. Du bliver medlem af et eksklusivt selskab - fagets Garantiordning. Kun medlemmer hos os må reklamere med malerfagets karakteristiske M, der i sig selv er et kvalitetsstempel.
  6. Du bliver holdt ajour med alt nyt inden for faget. Hver uge vil du modtage et elektronisk nyhedsbrev med seneste nyt, 11 gange om året modtager du fagbladet Danske Malermestre, og to gange om året modtager du magasinet De Farver - fagets udstillingsvindue på tryk. Og har du behov for at blive dygtigere har vi et væld af kurser målrettet malervirksomheder.
  7. Du bliver vist med vores M på www.krak.dk, hvor kunderne kan vælge kun at se virksomheder, der er omfattet af vores garantiordning. Samtidig får du gratis adgang til søgeord og rabat på andre ydelser på Kraks hjemmeside.
  8. Du kan opnå betydelige rabatter på for eksempel arbejdsskadeforsikringer, øvrige erhvervsforsikringer, privatforsikringer og brændstoffer.

 

Vi anbefaler dig, at du ringer til os på 32 63 03 70 for at få en uddybende snak om medlemsskabet og de fordele du kan opnå. Men du også prøve vores beregner her på vores hjemmeside (klik her), hvor du selv kan beregne dit kontingent og dine fordele ud fra dine egne

forhold.

 

 

Medlemsfordele