Konklusioner fra undersøgelsen "Hvordan vi få flere lærlinge til at gennemføre maleruddannelsen"

DER SKAL TO TIL EN TANGO
Introducer lærlingen den første dag til virksomhedens (eventuelle) øvrige ansatte og virksomhedens gældende regler for god opførsel og sikkerhed. Synliggør at lærlingen er ventet, og tilbyd gerne en kop kaffe. Praktikvirksomheden kan omvendt have klare forventninger til lærlingen om, at han/hun møder op med motivationen i top, og lyst og vilje til at lære.
 

FORVENTNINGER TIL SAMARBEJDET
Brug en halv time på at have en samtale med lærlingen om forventninger til samarbejdet – og ikke mindst forklare sammenhængen mellem adfærd og forretning. Det vil rydde overflødige misforståelser af vejen, og være givet godt ud på den lange bane. Der efterspørges en simpel drejebog som redskab, der eksemplificerer samtalens form og indhold. Jo tidligere i ansættelsesforløbet samtalen holdes, jo bedre.
 

LAD ÉN SVEND VÆRE FAST MENTOR
Udnævn en svend til at være fast mentor for den nye lærling, og sæt svend og lærling sammen fra første dag. Den svend som bliver mentor, skal have både lyst og motivation til at have mentorrollen. Mentoren har både en faglig og en social funktion i forhold til at fastholde lærlingen i uddannelsesforløbet. Hvis virksomheden er lille, er det mester selv, der skal have mentorrollen.
 

BRUG PRØVETIDEN RIGTIGT
Prøvetiden skal bruges til løbende at teste hinanden af. Prøvetiden bruges til at introducere lærlingen for realistiske og faglige maleropgaver og til at have snakken om de gensidige forventninger til samarbejdet. Cirka 20 procent af lærlingene har efter eget udsagn urealistiske forventninger til arbejdet i praktikvirksomheden, og det bliver derfor vigtigt at spotte dette, før det er for sent. At udforme en særskilt elevpolitik og introducere lærlingen til den bidrager også til at justere forventningerne til samarbejdet.
 

HUSK ROS
Anerkendelse er en efterspurgt vare i praktikvirksomheden. En lærling der ikke oplever at blive anerkendt for sin arbejdsindsats, vil i højere grad falde fra uddannelsen end den lærling som føler sig anerkendt. Da mester af mange årsager ikke kan give direkte anerkendelse hele tiden, kan det være en god løsning med jævne mellemrum at afholde uddannelsessamtaler, hvor netop anerkendelse er på dagsordenen.
 

GOD KOMMUNIKATION ER ET FÆLLES ANSVAR
At tale ordentligt til hinanden på byggepladsen er et fælles ansvar. Og at tonen karakteriseres som ”rå men hjertelig”, opfattes som helt naturligt af de fleste. Hvis lærlingen derimod oplever kommunikationen som personligt sårende, må lærlingen gå til mester. Mester kan med fordel også tage temperaturen på tonen i virksomheden ved at spørge ind til den eksempelvis ved en uddannelsessamtale. En ordentlig tone er med til at fastholde lærlingen i uddannelsesforløbet.
 

HVAD ER "GOD UDDANNELSE"
Lærlingen skal lære af at være i praktikvirksomheden. At læring kan finde sted afhænger af lærlingens egen parathed og at virksomheden sætter de rigtige rammer for læring. En mentor svend og/eller mester selv kan opkvalificeres til at blive en kompetent oplærer, så læringen får mest mulig effekt og ikke overlades til tilfældigheder. Et godt læringsforløb bidrager både til at fastholde lærlingen under uddannelsen – og bidrager til at uddanne dygtige malere til branchen.
 

SAMMENHÆNGEN MELLEM SKOLE OG PRAKTIKVIRKSOMHED
En synlig og mærkbar faglig sammenhæng mellem skolen og praktikvirksomheden efterlyses. At der er klare retningslinjer for brugen af både praktikum og logbog, som redskab til at skabe faglig sammenhæng efterspørges. Når det handler om at få praktikum og logbog til at fungere bedre flere steder, foreslås både mere information og mere konsekvens som løsningsforslag. Både skole, praktikvirksomhed og lærling har et ansvar at tage på sig, så den faglige sammenhæng opstår, og kan være med til at give maler-uddannelsen et kvalitetsløft.
 

BEDRE FORBEREDELSE EFTERLYSES
De kommende lærlinge kunne med fordel gøre meget mere selv, for at sætte sig ind i hvad maleruddannelsen indebærer. Erhvervsskolen driver en forretning, og skal samtidig efterleve politiske krav om at optage alle elever. Alligevel må erhvervsskolerne være med til at give realistisk information om maleruddannelsen, så et eventuelt frafald fortrinsvis sker inden eleven har indgået uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed. Lad nogle 2. og 3. års elever være med til at informere nye elever på skolen om, hvad det indebærer at være malerlærling.
 

VILJE TIL DIALOG
Hos både malermestre og lærlinge er der både vilje og engagement til at være i dialog med hinanden om maleruddannelsen og malerfaget. Styrk den dialog og brug den målrettet til at give både uddannelsen et kvalitetsløft og til at styrke fagets generelle image i offentligheden.